25. aug. 2024
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Var med til fest på kongeskibet: Få dage senere mødte kongeparret vennerne igen

Dronning Mary og kong Frederik
Dronning Mary og kong Frederik
Foto: Hanne Juul
Det er ikke mange dage siden, de så hinanden sidst – men lørdag aften mødte kongeparret endnu en gang vennerne i festligt lag.

Kongeparret har haft en travl uge, hvor de har sejlet Danmark rundt i forbindelse med deres sommertogt.

Undervejs besøgte de Bornholm, Ærø, Assens og Vejle, og hver aften holdt kong Frederik og dronning Mary reception på kongeskibet, hvor repræsentanter fra byerne var inviteret med.

Torsdag aften var kongeskibet i Vejle, og her deltog LEGO-milliardæren Anders Kirk Johansen og hustruen Julie i aftenens reception.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-08-25/20240822_HJP1191.jpg
Anders Kirk Johansen og Julie Kirk Christensen til reception på Dannebrog i Vejle.
Foto: Hanne Juul

Lørdag aften mødtes kongeparret så endnu en gang med Anders Kirk Johansen og Julie Kirk Christensen.

Her holdt baronesse Helle Reedtz-Thott nemlig sin 50-års fødselsdag med en stor fest på Gavnø Slot, hvor både kongeparret og Kirk-parret var inviteret med.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-08-25/20240824-MR-SOLO-BB-Gavno-slot--Pressefotograf-Mikael-Rieck_69-%281%29.jpg
Kong Frederik hilser på Anders Kirk Johansen og Julie Kirk Christensen ved ankomsten til fest på Gavnø Slot lørdag aften.
Foto: Mikael Rieck

Parret tilhører kong Frederik og dronning Marys private vennekreds, og mange af kongeparrets nærmeste venner var da også med, da Anders Kirk Johansen og Julie Kirk Christensen blev gift ved et storslået bryllup i Holmens Kirke tidligere på måneden.

Se billederne i artiklen herunder:

Læs mere om: