27. aug. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Kasper Schmeichel i sorg efter dødsfald: Jeg vil takke ham for alt, han gjorde for mig

Kasper Schmeichel
Kasper Schmeichel
Foto: Kaspar Wenstrup
For Kasper Schmeichel har en helt særlig trænerlegende haft en afgørende betydning for den tidlige del af karrieren. Nu er legenden og vennen gået bort efter længere tids sygdom.

På sin Instagramprofil hylder den danske fodboldmålmand Kasper Schmeichel den tidligere toptræner Sven-Göran Eriksson, der mandag morgen døde efter længere tids kræftsygdom.

Svenske Sven-Göran Eriksson blev 76 år gammel.

– Vi har mistet en utrolig mand, som jeg skylder meget. Sven var den første manager, der virkelig troede på mig og gav mig chancen på det højeste niveau, lyder det fra Kasper Schmeichel, der har mere på hjerte.

– Han var den første manager, der kaldte mig verdensklasse, og han fik mig til at føle mig 10 meter højere, da han gav mig min Premier League-debut, bragte mig til Notts County og endelig til Leicester, hvor jeg havde den bedste tid i min karriere.

Kasper Schmeichel takker sin afdøde træner

– Det er et stort tab for fodbold og verden. Jeg vil takke ham for alt, han gjorde for mig, skriver Kasper Schmeichel desuden.

Fantastiske Sven-Göran Eriksson – der som træner nåede til tops i lande som Sverige, Portugal, Italien og England – styrede mægtige Manchester City, da Kasper Schmeichel fik sin debut i Premier League.

Læs mere om: