31. aug. 2024
Af Helle Skram de Fries

Taekwondo-kæmper Lisa Kjær slutter sin vilde karriere med bronze i Paris

Lisa Kjær.
Lisa Kjær.
Foto: Maja Smiejkowska/ Reuters/ Ritzau Scanpix.
Den 46-årige para-atlet fik trods skade kort inden den flotteste afslutning som konkurrende taekwondokæmper.

Fredag aften 30. august sikrede den danske para-atlet fra Ry, den 46-årige taekwondokæmper Lisa Kjær sig bronze ved de Paralympiskeleje i Paris.

Det skriver Ritzau.

Dermed sikrede hun Danmark medalje nummer to.

Lisa Kjær vinder bronze ved De paraolympiske lege i Paris.
Lisa Kjær vinder bronze ved De paraolympiske lege i Paris.
Foto: Maja Smiejkowska/ Reuters/ Ritzau Scanpix.

Den første danske sejr sikrede svømmeren Alexander Hillhouse torsdag aften, da han vandt guld på 100 m fly og sikrede Danmark den første PL-medalje.

Alexander Hillhouse.
Alexander Hillhouse.
Foto: Andrew Couldridge/ Ritzau/ Scanpix

En stor drøm

Ifølge Ritzau havde Lisa Kjær allerede inden PL annonceret, at kampen blev hendes sidste i konkurrence som taekwondokæmper.

En flottere afslutning på en imponerende karriere, kunne hun næppe ønske sig.

”Det kan ikke blive vildere. Det er en stor drøm. Jeg er simpelthen så taknemmelig,” siger en lykkelig Lisa Kjær til Ritzau.

Hun har desuden en guldmedalje fra paralympiske lege i Tokyo, og hertil kommer fire verdensmesterskaber og fem europamesterskaber.

Lisa Kjær.
Lisa Kjær.
Foto: Maja Smiejkowska/ Reuters/ Ritzau Scanpix.

Mirakuløs midalje

Bronzemedaljen er yderlige mirakuløs, fordi Lisa Kjær i april rev et korsbånd over.

Siden har hun været gennem en intens proces for at blive klar til PL og har udtalt en stor tak til trænere, familie og venner, der har støttet.

En flot afslutning på en mindeværdig karriere for en af de sejeste fightere.

Her er de glade medaljevindere fra venstre: Guldvinder fra Brasilen Silva de Moura, sølvinder franske Djelika Diallo, og bronzevindere Christina Gkentzou fra Grækenland og danske Lisa Kjær.

Taekwondo medaljevinderne.
Taekwondo medaljevinderne.
Foto: Maja Smiejkowska/ Reuters/ Ritzau Scanpix.

Danmark deltager i alt med 32 atleter i ni sportsgrene ved PL i Paris, hvor den officielle målsætning er otte medaljer.

Nu har Lisa Kjær sikret nummer to.

Læs mere om: