Se billederne: Den norske kongefamilie ankommer til prinsesse Märtha Louises bryllup
Prinsesse Märtha Louise og Shaman Durek Verrett skal giftes i den naturskønne, norske by Geiranger lørdag over middag, og nu er den norske kongefamilie ankommet til brylluppet.
Kong Harald, dronning Sonja, kronprins Haakon, kronprinsesse Mette-Marit, prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus og hans kæreste Amalie har opholdt sig på kongeskibet og blev sejlet i både ind til havnen.
Humøret var højt hos kongefamilien, som smilede og vinkede til de fremmødte ved havnen.
Dronning Sonja, kronprinsesse Mette-Marit, prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus er alle iklædt norske nationaldragter, mens kong Harald og kronprins Haakon er i smoking.
Prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett skal giftes ved en romantisk vielse i et telt på Vinje Farm i Geiranger ved 13-tiden.
Se billederne af kongefamiliens ankomst til Geiranger i galleriet øverst i artiklen.