31. aug. 2024
Af Karina Didriksen

Dureks søster havde særlig rolle: Se alle brudepigerne i de smukkeste rosa kreationer

Prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett. 
Prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett.
Foto: Lise Åserud/AFP/Ritzau Scanpix
Prinsesse Märtha Louise og Dureks brudepiger var alle iklædt rosa kjoler til brylluppet, og gommens søster var en af dem.

Venner og familie var samlet for at fejre prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett på deres bryllupsdag lørdag den 31. august.

Parret blev gift i et stort telt i byen Geiranger, og da gæsterne efterfølgende forlod stedet, fik man et glimt af prinsessens brudepiger.

De omkring 6-7 brudepiger så forrygende ud i rosa kreationer, der alle havde forskellige snit.

Brudepigerne gik arm i arm med brudesvendene på vej mod Hotel Union, hvor festen fortsætter.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-08-31/20240831-154548-6-8256x5504ma.jpg
Brudepigerne til prinsesse Märtha Louise og Durek Verretts bryllup.
Foto: Robin Utrecht/Danapress/Ritzau Scanpix

En af brudepigerne skilte sig ud. Det var nemlig Durek Verretts søster Angelina Verrett-Byrne. Det skriver VG.

Hun havde altså fået en helt særlig rolle ved brylluppet og fik æren af at være brudepige.

Brudgommens søster smilede, da hun forlod vielsen med en smuk buket i hånden, der matchede farven på kjolen.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-08-31/20240831-152925-2-7331x4887maggf.jpg
Durek Verretts søster Angelina Verrett-Byrne var brudepige.
Foto: Cornelius Poppe/AFP/Ritzau Scanpix

Prinsesse Märtha Louises tre døtre, 21-årige Maud Angelica, 19-årige Leah Isadora og 15-årige Emma Tallulah, var naturligvis også med til brylluppet og så smukke ud i champagnefarvede kjoler.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-08-31/20240831-152953-4-5566x3711ma.jpg
Prinsesse Märtha Louises tre døtre, Maud Angelica, Leah Isadora og Emma Tallulah, var med til mors bryllup.
Foto: Cornelius Poppe/AFP/Ritzau Scanpix

I aften har brudeparret inviteret deres gæster til gallamiddag i Geirangersalen.

Læs mere om: