2. sep. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Han spiller fængselsbetjenten Poul i Graverne: Her er Michael Asmussens kendte mor og morfar

Michael Asmussen
Michael Asmussen
Foto: TV 2
Michael Asmussen, der for tiden er aktuel i "Graverne", kommer ud af en kendt familie.

Fængslet ”Gaudehøj” er helt centralt i TV 2-serien ”Graverne”, og det er her, at Hansens søn Mathias indsættes som muldvarp for at afsløre den hemmelige fængselsafdeling.

Blandt hans kollegaer i fængslet er Poul, som spilles af Michael Asmussen.

Den 54-årige skuespiller har spillet med i mange film og tv-serier, og mange husker ham måske især fra ”Min søster børn i sneen”, hvor han spillede skiguiden Dan, der ville i bukserne på Amalie. Inden for de seneste år har Michael Asmussen kunnet opleves i filmene "Asfalt" og "Englemageren".

Hans mor er også et kendt ansigt herhjemme, men i en noget anden sammenhæng.

Michael Asmussen er søn af Eva Smith, der er tidligere juraprofessor og samfundsdebattør, og som med jævne mellemrum optræder i medierne.

Hendes pigenavn var Eva Hækkerup, og hun er datter af Hans Erling Hækkerup, der har været justitsminister, og som i øvrigt var bror til Per Hækkerup, der har haft flere forskellige ministerposter.

Eva Smith er i dag 81 år.

Premiere på EnglemagerenDato: 6.6.2023Sted:ImperialJournalist: Laura Dalgård Hansen og Sara NørgaardFoto: Copyright : Martin Høien/Aller Media Danmark
Eva Smith og Michael Asmussen
Foto: Martin Høien

Læs mere om: