Efter ny stor triumf: Sådan festede Mathias Gidsel
Det går noget nær perfekt for Danmarks store håndboldstjerne Mathias Gidsel, der for nylig kunne fejre, at han med landsholdet vandt OL-guld i Frankrig.
I lørdags var der endnu en triumf at fejre for Mathias Gidsel, der med sin klub Füchse Berlin vandt den tyske Supercup efter sejr på 32-30 over Magdeburg.
Der blev hygget og skålet flittigt i Füchse-bussen på turen fra finalen i Düsseldorf hjem til Berlin.
Ifølge det tyske medie Bild blev spillerbussen forvandlet til en ægte partybus.
Gidsel gav den gas
Gidsel gav den gas i bussen, og der blev spillet en perlerække af gode, gamle sange, som alle kender.
Der var for eksempel Oasis på playlisten, og Gidsel afslørede, at Füchse Berlin er et karaokehold, så alle synger med, når man er på bustur efter en sejr.
Mathias Gidsel fortalte også til det tyske medie, at han kan efter en stor finalesejr kan lide en lille gin og tonic eller bare en iskold flaske kildevand
Partybussen ankom først til Berlin klokken 05.30 søndag morgen, og her sluttede Füchse-festen for de fleste.