2. sep. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Stor middag på Amalienborg: Kong Frederik og dronning Mary kan se frem til skøn aften med dronning Margrethe

Kong Frederik, dronning Mary og dronning Margrethe
Kong Frederik, dronning Mary og dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
Der er lagt op til en fornem og festlig aften på Amalienborg, når kongeparret byder på middag for kongeskibet Dannebrogs officerer. Dronning Margrethe er med til middagen.

Kong Frederik og dronning Mary afholder onsdag aften den 11. september Strygemiddag for kongeskibet Dannebrogs officerer som afslutning på en fantastisk sejlsæson.

Dronning Margrethe deltager i middagen, som afholdes i Christian VII's Palæ på Amalienborg klokken 20.00 på en dag, der også byder på noget andet festligt.

Onsdag den 11. september klokken 15.00 går kong Frederik og dronning Mary officielt i land fra Kongeskibet Dannebrog ved Nordre Toldbod i København.

Kongeparret og dronning Margrethe til middag på Amalienborg

Strygemiddagen onsdag aften klokken 20.00 markerer altså på festlig vis afslutningen på Kongeskibet Dannebrogs sejlsæson, som har budt på kongeparrets første store sommertogt.

Betegnelsen ”strygemiddag” kommer af, at der stryges kommando, hvilket vil sige, at kommandotegnet eller vimplen tages ned fra Kongeskibet Dannebrog og dermed markerer afslutningen på sæsonen.

Læs mere om: