PL-medaljevinder Daniel Wagner: Her er hans private kærlighed
Daniel Wagner Jørgensen gør en virkelig flot figur ved paralympiske lege i Paris.
Han deltager i længdespring, hvor han lørdag sprang sig til en sølvmedalje.
Søndag satte han personlig rekord i indledende heat på 100 meter løb og sikrede sig dermed en plads i finalen, og i finalen mandag aften 2. september fik han overraskende også løbet sig til en sølvmedalje.
Daniel Wagner, der mistede sit højre ben i en gymnastikulykke, da han var 14, har altid stor støtte af kæresten Cecilie Kjær Sørensen, som han bor sammen med i Aarhus.
De har været sammen i mange år, og da Daniel i 2022 – som den første para-atlet – deltog i ”Vild med dans”, var Cecilie flere gange i studiet for at heppe på sin elskede.
Det hjalp tilsyneladende for også i ”Vild med dans” sikrede han sig sølv sammen med dansepartneren Asta Björk.
Det var en tårevædet Daniel Wagner, der blev interviewet til DR efter den vilde præstation i 100 meter løbet, inden han skulle hen og hilse på familien, der var med for at heppe.