Kongehuset slår fast: Estelle og Silvia rejser med kronprinsesse Victoria
For nylig kunne det svenske kongehus meddele, at kronprinsesse Victoria rejser til Paris for at overvære de paralympiske lege.
Og nu står det klart, at hun ikke tager alene afsted.
Det svenske kongehus afslører nu, at kronprinsessen får selskab af datteren prinsesse Estelle og mor dronning Silvia.
Det meddeles gennem den kongelige kalender, hvor det hidtil udelukkende var kronprinsessen, som stod opført som deltagende. Siden mandag eftermiddag har kongehuset altså opdateret kalenderen med de to kongelige navne, og på fredag rejser de tre mod det franske.
Kronprinsesse Victoria, dronning Silvia og prinsesse Estelle vil være afsted indtil søndag, hvor de tre generationer vil heppe på de svenske atleter fra tribunen.
Således slutter de sig til flere andre kongelige, heriblandt danske kronprins Christian og norske kronprins Haakon, som begge har besøgt PL-begivenheden. Også prinsesse Benedikte vil overvære de danske atleter, når hun rejser til Paris fra onsdag til lørdag.