5. sep. 2024
Af Lene Skriver Bak

Lady Gaga gør det igen: Vild kjole og endnu vildere hat

Lady Gaga. Se det vilde gallalook på de kommende billeder.
Lady Gaga indtog den røde løber i Venedig i en voluminøs kjole og en iøjnefaldende hovedbeklædning, da hendes nye film blev præsenteret ved filmfestivalen.

Lady Gaga sørgede for drama på den røde løber, da hun var med til præsentationen af sin nye film "Joker: Folie à Deux" ved filmfestivalen i Venedig.

Den natsorte kjole, skabt af Dior, havde dyb udskæring og smalle stropper, der krydsede på ryggen, mens skørtet brusede i sin voluminøse bølgeform med stiver nederst.

Som om kjolen ikke var nok havde den 38-årige multikunstner valgt en iøjnefaldende og skulpturel hovedbeklædning skabt af modisten Philip Treacy, der ofte laver hatte og fascinators til blandt andre prinsesse Kate.

Se nærmere på lady Gagas vilde kjole og endnu vildere hat i galleriet øverst.

Læs mere om: