Stort galleri: Efter 11 år ser dronning Margrethe det færdige resultat
Fredag eftermiddag besøgte dronning Margrethe Jelling, hvor hun deltog i den officielle indvielse af Monumentområdet.
Magrethe besøgte stedet for 11 år siden, og nu vendte hun altså tilbage for at markere fuldendelsen af den 1440 meter lange palisade i Monumentområdet.
Blandt de største forandringer siden 2013 er, at den vestlige del af palisaden og port er blevet etableret og markeret, mens der er lagt brosten i Gormsgade.
Stort område
Dronningen blev budt velkommen af borgmester Jens Ejner Christensen, og hun modtog blomster og hilste på modtagelseskomitéen ved Kongernes Jellings ankomstplads, hvorefter hun blev kørt rundt i monumentområdet i en golfvogn.
Da dronning Margrethe vendte retur fra besigtigelsen, var der officiel indvielse med taler, kor og stenlægning foran Kongernes Jelling.
I galleriet øverst i artiklen kan du se alle billederne fra dronning Margrethes dag i Jelling.