Amy Adams havde datteren med på den røde løber for første gang
Amy Adams var til filmfestival i Toronto for at promovere sin nye film "Nightbitch".
Med sig på den røde løber havde den 50-årige Hollywoodstjerne sin mand, Darren De Gallo, og for første gang havde parret selskab af deres fælles datter, 14-årige Aviana Le Gallo.
Amy Adams, der blev født i Italien, men voksede op i USA, har været nomineret til en Oscar hele seks gange og har spillet meget forskellige roller i sin karriere, der spænder fra blandt andre Disney-succesen "Fortryllet" til sci-fi-hittet "Arrival" over det prisbelønnede drama "The Master" og Oscar-vinderen "The fighter, ligesom hun har spillet Supermans store kærlighed, Lois Lane, tre gange og portrætteret den tidligere vicepræsidentfrue, Lynne Cheney.
Hun har aldrig tidligere taget sin datter på den røde løber, men understregede overfor det amerikanske ugeblad People, at hun var glad for at have Aviana med.
– Det, jeg gerne vil have, hun skal vide om min oplevelse af moderskab, er, hvor meget hun har beriget mit liv og gjort mig til den kvinde, jeg er i dag, sagde Amy Adams til ugebladet og hentydede til filmens plot om en nybagt mor, der er overbevist om, at hun bliver til en hund.
– Jeg siger det til hende det hele tiden, men det er sandt, og jeg er glad for, at hun er her i aften for at fejre med mig.
Til premieren havde Amy Adams valgt en midnatsblå Prada-kreation med markant udsmykning, mens datteren var i en stropløs, sort kjole.