9. sep. 2024
Af Malan Joensen

Se billederne: Prinsesse Ingrid Alexandra i lækkert denimlook låner mors fine taske

Prinsesse Ingrid Alexandra.
Kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakons datter prinsesse Ingrid Alexandra var smart klædt forud for den store bryllupsfejring i Geiranger.

Prinsesse Ingrid Alexandra har for nyligt fået lov at låne en af mor Mette-Marits flotte tasker, og det en meget eksklusiv en af slagsen.

Da prinsesse Ingrid Alexandra sammen med en masse andre bryllupsgæster skulle fragtes fra Ålesund til Geiranger forud for fasteren prinsesse Märtha Louises bryllup med Shaman Durek Verrett, dukkede hun nemlig op med kronprinsesse Mette-Marits Hermès Garden Party-taske på armen.

Den grå, rummelige taske passede perfekt til prinsesse Ingrid Alexandras stil den dag, hvor hun var i sneakers, mørke bukser og en lang denimjakke.

Ifølge norsk SE og HØR, der citerer KK, har tasken været en del af kronprinsesse Mette-Marits garderobe i en del år:

- Denne taske fra luksusmodehuset Hermès har Mette-Marit brugt ved flere lejligheder siden 2011, udtaler KK's modeansvarlig Ida Elise Eide Einarsdottir.

Se flere billeder af prinsesse Ingrid Alexandras smarte look i galleriet øverst i artiklen.


Læs mere om: