Glæder sig til den store finale med kong Frederik og dronning Mary: Jeg er utrolig taknemmelig
I Holstebro kalder de selv byfesten den 11. oktober for ”Den store finale” i en nyhedsartikel på kommunens hjemmeside,
Og der er da også noget storslået over jubilæumsfejringen den 11. oktober med kong Frederik og dronning Mary som æresgæster.
Den herlige fredag den 11. oktober markerer den store finale, som er kulminationen på 36 ugers fejring af Holstebros 750-års byjubilæum.
Kong Frederik og dronning Mary får varm modtagelse
Man sætter fra arrangørernes side slutspurten ind, når byjubilæumsåret bliver rundet af med events, motion, musik og kulturoplevelser for alle.
Fra morgen til midnat viser Holstebro, hvad byen kan, når alle går sammen om at skabe en fest.
Og denne gang vil kongeparret altså deltage i den del af fejringen, som kaldes ”Den store finale”.
– Jeg er utrolig taknemmelig for og stolt over, at Kongeparret vil deltage i markeringen af Holstebro 750 års byjubilæum. Det betyder selvsagt meget for os, at Deres Majestæter vil deltage i fejring af vores unikke jubilæum. Vi glæder os til at sætte spot på og vise vores potentialer og udviklingen af Holstebro, udtaler borgmester H.C. Østerby, der er vært for Frederik og Mary på den store festdag.