10. sep. 2024
Af Pelle Rigtrup

Du gætter aldrig, hvad han fik: Det gav prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett hinanden i morgengave

Prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett.
Prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett.
Foto: Heiko Junge/NTB/Ritzau Scanpix
Det er nu kommet frem, hvad prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett gav hinanden i morgengave. Og særligt prinsessens gave til sin mand vækker opsigt.

Lørdag den 31. august kunne prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett endelig sige ja til hinanden ved en smuk ceremoni i Geiranger i Norge.

Parret havde inden truffet den kontroversielle beslutning at sælge rettighederne til deres bryllup til Hello Magazine og Netflix, hvilket betyder at flere detaljer fra og efter brylluppet først senere er kommet frem, mens andet endnu ikke har set dagens lys.

En af de ting, som indtil videre har været hemmelige, har været parrets morgengaver til hinanden.

Men i det seneste nummer af Hello Magazine løfter prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett nu sløret for, hvad de gav hinanden.

Og her er Durek Verrett gået med det, som mange nok vil kalde for en sikker vinder - nemlig et smykke.

Det er dog langt fra et tilfældigt smykke, Durek Verrett har udvalgt til sin hustru.

Der er således tale om en specialdesignet amulet i guld formet som et ridderskjold, der hænger i en guldkæde. Durek Verrett fortæller til Hello Magazine, at der på smykket både er rubiner og diamanter.

Prinsesse Märtha Louise bar i går amuletten, da hende og Durek Verrett fulgtes til en Netflix-premiere. På billedet herunder kan man lige skimte den.

Prinsesse Märtha Louise viste sin morgengave frem til en Netflix-premiere mandag.
Prinsesse Märtha Louise viste sin morgengave frem til en Netflix-premiere mandag.
Foto: Javad Parsa/NTB/Ritzau Scanpix

Med så flot en gave er det store spørgsmål så, hvad prinsesse Märtha Louise gav sin mand.

Og her kommer svaret nok bag på de fleste.

Til Hello Magazine fortæller prinsessen, at hun gav Durek Verrett videospil i morgengave.

Hun præciserer ikke, hvilke spil der er tale om, men Durek Verrett fortæller, at han elsker dem lige så højt, som hun elsker smykket.

Det må dog siges at være en noget bemærkelsesværdig morgengave.

Læs mere om: