James Earl Jones er død
Manden bag en af de mest genkendelige stemmer i verden er gået bort.
James Earl Jones er død i en alder af 93 år.
Dødsårsagen er ikke blevet meldt ud.
Det bekræfter skuespillerens agent til flere amerikanse medier, blandt andet Variety.
Flot karriere
James Earl Jones er i særdeleshed kendt for at lægge stemme til Darth Vader i "Star Wars"-filmserien.
Han lagde også stemme til Mufasa i Løvernes konge - både i tegnefilmen fra 1994 samt filmen fra 2019.
Men det er ikke fordi, vi ikke har set ham i film.
Han gjorde sig bemærket i "Allan Quatermain og jagten på den forsvundne by", "Patrioternes Spil", "Conan Barbaren", "Coming to America" og ikke mindst "Rødder".
I 2011 fik han en æres-Oscar for sin flotte karriere.
Efterlader sig en søn
Jones giftede sig med skuespilleren Cecilia Hart i 1982.
Sammen fik de en søn, Flynn
Ægteskabet var lykkeligt indtil Harts død af kræft i æggestokkene i 2016.
James Earl Jones døde med familien omkring sig.
Han efterlader sig i hvert fald sønnen Flynn, men om der er børnebørn, svigerbørn og eventuelt børnebørn, vides ikke, da skuespilleren var meget privat.