Alle gjorde det – undtagen hende! Derfor gav kronprinsesse Victoria ham ikke hånden
Tirsdag deltog den svenske kongefamilie i åbningen af Riksdagen.
Det er en festlig dag med flere markeringer af, at Sveriges parlament går i gang med et nyt arbejdsår, og traditionen tro var den svenske kongefamilie med på denne særlige dag.
Både kong Carl Gustaf, dronning Silvia, kronprinsesse Victoria, prins Daniel, prins Carl Philip, prinsesse Sofia, prinsesse Madeleine og Chris O'Neill deltog – men én ting vakte undren, da kongefamilien hilste på Riksdagens talman, Andreas Norlén.
Mens resten af familien gav ham hånden, valgte kronprinsessen at hilse på Andreas Norlén ved at lægge hånden på brystet og nikke venligt.
Det samme gentog sig, da kongefamilien hilste på andre deltagere ved ankomsten.
Men der er en god forklaring på dette!
Ifølge Aftonbladet fortæller det svenske hofs informationschef, Margareta Thorgren, nemlig, at kronprinsesse Victoria er lidt forkølet.