12. sep. 2024
Af Louise Rømer

Prinsesse Kates video: Sød detalje viser hendes tætte bånd til kong Charles

Kong Charles og prinsesse Kate. 
Kong Charles og prinsesse Kate.
Foto: Henry Nicholls/Chris Jackson/AFP/Ritzau Scanpix
I videoen, hvor prinsesse Kate fortæller, at hun har afsluttet sin kemobehandling, har der sneget sig en særlig ting ind, der afslører hvor meget kong Charles betyder for den lille familie.

Prinsesse Kate og kong Charles har haft et turbulent 2024. I begyndelsen af året blev de begge diagnosticeret med kræft, og har siden gennemgået behandling.

Forleden meddelte prinsesse Kate så, at hun har afsluttet sin kemobehandling.

Den dejlige nyhed kom frem i en rørende og meget personlig video, hvor der indgår utallige skønne øjeblikke med prins William samt deres tre børn, prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis. Også Kates forældre, Carole og Michael kan ses.

Selv om kong Charles ikke direkte er med i videoen, så spiller han alligevel en rolle. I en kort sekvens kan man se prins William og prinsesse Kates yngste søn, prins Louis, grinende på en trægynge, mens hun skubber ham.

Og det er ikke en hvilken som helst gynge, der hænger i træet i haven ved prinseparret bolig i Norfolk.

Ifølge Daily Mail modtog prinsesse Kate og prins William gyngen af kong Charles, da de sagde ja til hinanden i 2011.

Her ses prins William og børnene på gyngen ved en tidligere lejlighed:

https://imgix.billedbladet.dk/20200620-234614-3_35mbweb.jpg
Prins William med børnene prinsesse Charlotte, prins George og prins Louis
Foto: Ritzau Scanpix

Læs mere om: