12. sep. 2024
Af Helle Skram de Fries

Haileys forældre fra De sjældne danskere gjorde denne romantiske ting, inden datterens operation

Hailey fra "De sjældne danskere".
Hailey fra "De sjældne danskere".
Foto: Lasse Lundberg Andreasen/ TV 2
Haileys store udfordringer har naturligvis givet hendes forældre mange tunge tanker - også når det gælder parforholdet.

Det er ikke kun børnene i TV 2-serien ”De sjældne danskere”, der er sjældne. Det er deres seje forældre absolut også.

Haileys forældre Nana og Frederik Ritz Krarup på 30 og 31 har kendt hinanden siden folkeskolen, hvor Nana var 14 og Frederik var 15.

Nana og Frederik Ritz Krarup.
Nana og Frederik Ritz Krarup.
Foto: Niels Aage Skoubo.

Deres barn nummer to, Hailey, der er med i femte sæson af ”De sjældne danskere”, er født med en venøs malformation, der betyder, at hendes venstre kind er stærkt hævet og påvirker luftvejene med risiko for, at hun ikke kan trække vejret.

Hailey fra "De sjældne danskere".
Hailey fra "De sjældne danskere".
Foto: Privat.

I udsendelserne har vi fulgt, hvordan Haileys forældre finder en ekspert dr. Waner i New York, der kan hjælpe Hailey.

Belastende forløb

Forløbet op til mødet med dr. Waner har klart været belastende som forældre, og der har ikke været meget tid til at være kærester for parret, der foruden Hailey har storesøsteren Emily og lillebror Pilou, der alle var med på turen til New York, da Hailey skulle opereres.

En operation, der heldigvis gik godt.

Hailey med storesøster Emily og lillebror Pilou.
Hailey med storesøster Emily og lillebror Pilou.
Foto: Niels Aage Skoubo.

Overraskelse i Central Park

På et tidspunkt i det svære forløb var Nana nervøs for, at Frederik var ved at gå fra hende.

- Den mulighed eksisterer slet ikke, forsikrer Frederik overfor BILLED-BLADET.

- På vores første tur i New York, inden Haileys første operation, friede Frederik til mig i Central Park. Jeg blev virkelig overrasket!, fortæller Nana.

Nana og Frederik i New York.
Nana og Frederik i New York.
Foto: Privat

- Brylluppet skal stå næste år. Og det skal være en stor kærlighedsfest, hvor Hailey og Emily skal være de fineste brudepiger og Pilou brudesvend.

Kærligheden blomster mellem Nana og Frederik.
Kærligheden blomster mellem Nana og Frederik.
Foto: Privat.

I program fire torsdag 12. september følger vi atter Hailey i New York til en ny operation.

Hailey klar til endnu en operation hos dr. Waner i New York.
Hailey klar til endnu en operation hos dr. Waner i New York.
Foto: Privat

I programmet medvirker desuden Konrad, Nalina og Noor, Mathilde og Mille.

Konrad, Hailey, Mille, Mathilde, Nalina og Noor fra "De sjældne danskere".
Konrad, Hailey, Mille, Mathilde, Nalina og Noor fra "De sjældne danskere".
Foto: Lasse Lundberg Andreasen/ TV 2

Femte program sendes torsdag 19. september.

Læs mere om: