Kong Frederik og dronning Mary sendte stærkt signal med markant beslutning
Kong Frederik og dronning Mary viste endnu engang, hvor moderne et kongepar de er, da de torsdag eftermiddag sørgede for nærmest festivalagtig stemning i Orangeriet på Fredensborg Slot som værter ved receptionen for deltagere ved De Olympiske Lege og De Paralympiske Lege i Paris.
Ingen alkohol
Der var lækker street food til gæsterne, der kunne vælge mellem blandt andet lækker pizza, burger, hot dogs, tacos, is og delikate små kager.
Og som noget helt særligt havde kongeparret, helt i tidens ånd, taget en beslutning om, at der ikke skulle serveres alkohol ved receptionen.
Så der var hverken bobler, vin eller øl på bordene, men i stedet dejlig limonade til gæsterne.
Magisk sang
Ved at invitere indenfor i Orangeriet sørgede kongeparret desuden for hyggelige rammer, hvor man kunne tale med hinanden på kryds og tværs og samtidig nyde en helt særlig oplevelse.
DJ'en Jonas Visti spillede stemningsfulde klassikere som "The Girl From Ipanema", mens Fredensborg Slotskirkes Pigekor, under ledelse af Cille Buch, sluttede af med at synge "Dansevise", "Septembers himmel er så blå", og "Der er et yndigt land".
Se de mange skønne billeder fra receptionen her: