Hvad gemmer de kongelige smykkeskrin i Norge og Sverige?
Spørgsmål og svar har tidligere været bragt i BILLED-BLADET.
Kære kongelig brevkasse
Jeg har med stor interesse læst bøgerne om de kongelige smykker i Danmark. Er du bekendt med, om der er tilsvarende bøger om de kongelige smykker i Norge og Sverige? Jeg er klar over, de er på svensk og norsk. På forhånd tak.
Med venlig hilsen
B. Sørensen
Kære B. Sørensen
Det bedste svenske værk er nok Cay Bonds ”Drottning Silvias festklänningar och de kungliga smyckena” (2006). Mig bekendt findes der ikke en norsk bog, der lige så suverænt og detaljeret som f.eks. Heidi Lauras pragtværk "En dronnings smykkeskrin” (2022) om de kongelige smykker i Danmark, gennemgår de royale smykker i Norge. Jeg vil dog anbefale dig at læse Trond Norén Isaksens bog ”Ingrid Alexandras arv. Kongefamiliens tiaraer og kvinnene som har båret dem. En historie om krig, kjærlighet, makt og prakt gjennom 250 år” (2023). God læselyst.
Mange hilsner
Jon Bloch Skipper
Har du et spørgsmål af royal karakter, du gerne vil have opklaret? Så kan du sende det ind til BILLED-BLADETs kongelige brevkasse, der er en fast del af Danmarks royale ugeblad.
Hver uge svarer historiker og royalekspert Jon Bloch Skipper på interessante spørgsmål om kongehuset, kongefamilier i ind- og udland samt mange andre spændende aspekter af den royale verden igennem historien.
Jon er forfatter til flere bøger om og med de kongelige, herunder "Tre søstre: samtaler mellem dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie" (2008).
Send dit spørgsmål på mail til jon@billed-bladet.dk eller på post til BILLED-BLADET, postbox 602, 0877 København C. Mærk kuverten "Kongelig brevkasse".