20. sep. 2024
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Nu sker det for første gang: Mary har prøvet det før – men aldrig som dronning!

Kongeparret
Kongeparret
Foto: Hanne Juul
Dronning Mary har prøvet det før, men ikke i sin tid som Danmarks dronning.

Hen over weekenden træder dronning Mary til som rigsforstander.

Kongehuset oplyser, at dronningen skal være rigsforstander i perioden den 20.-22. september 2024.

En rigsforstander bliver indsat, når kongen er rejst uden for kongerigets grænser.

I 2019 blev daværende kronprinsesse Mary udnævnt til rigsforstander af dronning Margrethe, og dermed kunne hun fra da af også varetage forpligtelserne som statsoverhoved, hvis majestæten er forhindret.

Dronning Mary har tidligere været indsat som rigsforstander i dronning Margrethes fravær – men hun har ikke tidligere været det for sin mand.

Siden tronskiftet i januar har der flere gange været indsat en rigsforstander (eller regent), når kongeparret har været udenlands.

I sommer trådte kronprins Christian for eksempel til som regent, mens kongeparret var til OL – ligesom dronning Margrethe var rigsforstander, mens kongeparret og deres børn var på privat ferie i udlandet.

Men fredag er det altså for første gang dronning Mary, der er rigsforstander, mens kong Frederik er i udlandet.

I Danmark er følgende rigsforstandere: dronning Margrethe, dronning Mary, prinsesse Benedikte og prins Joachim.

Fordi kronprins Christian er nummer 1 i tronfølgen, vil han træde til som regent i kongens fravær.

Men kronprins Christian kan ikke afløse sin far denne gang, da kronprinsen for tiden er på et langt ophold i Afrika.


Læs mere om: