Læs også
Undrer du dig over de hvide handsker på kongehusets billeder? Her er forklaringen
Mandag trak kong Frederik arbejdshandskerne på, da der var offentligt audiens på Christiansborg Slot.
Og netop handsker er en vigtig del af audiensen, da det er etikette, at man bærer handsker til den højtidelige begivenhed.
Ifølge kongehusets hjemmeside er der ved audienserne mulighed for at møde op for personligt at takke kongen for eksempelvis tildelingen af en kongelig orden eller medalje, en kongelig udnævnelse eller for kongens deltagelse ved en åbning eller et besøg.
På Instagram fortæller kongehuset, at mange denne mandag var mødt op for at takke kongen for tildelingen af fortjenstmedaljen, som der uddeles mellem 1.000 og 1.500 af om året.
I galleriet øverst i artiklen kan du set et udvalg af de audienssøgende.