27. sep. 2024
Af Karina Didriksen

May Lifschitz var fuldstændig paf, da kæresten friede: Her er hendes store kærlighed

May Lifschitz.
May Lifschitz.
Foto: Martin Høien
Skuespilleren og ”Vild med dans”-deltageren May Lifschitz blev noget overrasket, da kæresten pludselig friede.

May Lifschitz indtog førstepladsen med partneren Mads Vad, da der var premiere på ”Vild med dans” den 20. september.

Efter showet fik den 29-årige skuespiller og model kys og kram af den fyr, som har førstepladsen i hendes hjerte.

Det er May Lifschitz’ kæreste gennem 10 år, Jens Lund, som her ses til premieren.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-09-24/20240920_JSU6182.jpg
May Lifschitz og kæresten Jens Lund.
Foto: Jesper Sunesen

Parret blev forlovet sidste år, og det romantiske frieri skete, da hun mindst ventede det.

- Vi var på en vandretur i Dolomitterne i Italien med fuld oppakning og boede i telt. Jeg havde ikke været i bad i flere dage, og så var vi ved en smuk, blå sø med bjergene i baggrunden og skulle til at lave aftensmad, fortæller May Lifschitz til BILLED-BLADET og tilføjer:

- Lige pludselig gik han helt rystende ned på knæ, og jeg kunne godt mærke, at der var et eller andet!

May Lifschitz var helt paf, for hun havde slet ikke forventet, at kæresten ville fri netop der.

- Forinden havde vi været i Verona og se opera, og der sagde han, at jeg skulle tage noget pænt tøj på, fordi der var en overraskelse. Jeg troede, at der var der, det ville ske, så jeg blev vildt skuffet, fortæller hun og tilføjer med et smil:

- Men min kæreste lavede en lille afledningsmanøvre, så da vi var i bjergene, gik han ned på knæ og friede. Det var virkelig smukt!

https://imgix.billedbladet.dk/2024-09-24/20240920_JSU6196.jpg
May Lifschitz og kæresten Jens Lund.
Foto: Jesper Sunesen

Parret har endnu ikke fundet en dato for brylluppet, og lige nu er al fokus på ”Vild med dans”.

- Min kæreste er vildt stolt og glad og kan bare mærke, al den energi jeg får af at danse, siger en lykkelig May Lifschitz.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-09-24/_JSU6514.jpg
May Lifschitz og Mads Vad.
Foto: Jesper Sunesen

Læs mere om: