På privat besøg hos sin fætter: Se hvem kong Frederik fulgtes med til Tyskland
Kong Frederik var på alle måder i godt selskab under sit ophold på Berleburg Slot i delstaten Nordrhein-Westfalen i weekenden.
Her besøgte han sin fætter, prins Gustav, der er søn af prinsesse Benedikte, og hans hustru, prinsesse Carina.
Det er muligt, at kongen kom for at deltage i en af godsets traditionelle jagter, men helt sikkert er det, at han overværede motorløbet Röhrl-Klassik 2024 gøre stop på slotspladsen lørdag.
Her kunne man se, at han ved sin side havde sin nære ven, forretningsmanden Jeppe Handwerk.
Mangeårig ven
Jeppe Handwerk og kronprins Frederik har kendt hinanden siden gymnasieårene og begge haft en tilknytning til Frømandskorpset. Frederik og Mary var æresgæster, da Jeppe blev gift med sin Birgitte på Langeland i 2002.
Frederik og Jeppe er så tætte, at han stod fadder ved kronprins Christians dåb i 2006.