27. sep. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Måske fornemmede du det ikke på dansegulvet: Rasmus Staghøj havde noget at skjule

Rasmus Staghøj og Asta Björk
Rasmus Staghøj og Asta Björk
Foto: Jesper Sunesen
Rasmus Staghøj gemte sig bag sit smil, da han fredag debuterede i "Vild med dans".

Fredag i sidste uge var den første prøve for årets 10 par i ”Vild med dans”, for her skulle de på gulvet for første gang.

Det var på mange måder en nervepirrende oplevelse, ikke mindst for Rasmus Staghøj, der hele sit liv har kigget misundeligt på sine venner, der sagtens kunne gå ud på dansegulvet og slå sig løs.

Sådan har han aldrig haft det, men i fredags var der ingen vej uden om, for her skulle han og dansepartneren Asta Björk danse cha-cha-cha.

Det gik forrygende, og med 11 i karakter fik parret en placering midt i feltet.

- Det var fedt at opleve at komme ind. Det var berusende. Tilskuerne vil jo én det godt, og det vil de andre dansere også, sagde Rasmus Staghøj efter programmet, hvor han også afslørede, at han ikke var så sikker på sin optræden, som seerne måske kunne have fået indtryk af.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-09-26/20240920_JSU4440.jpg
Rasmus Staghøj smilede stort i sin "Vild med dans"-debut.
Foto: Jesper Sunesen

- Jeg var meget smilende og skjulte min usikkerhed bag det, forklarede Rasmus Staghøj, der op til premieren har arbejdet meget med selvtillidsøvelser.

Smilet kan han ikke skjule sig bag, når han og Asta skal på gulvet igen fredag aften, for her skal de danse tango, hvor man helst ikke skal trække på smilebåndet.

Læs mere om: