26. sep. 2024
Af Maria Hoang

Dronning Mary til festmiddag i stropløs kjole med grafisk print: Så kreativ er hun med kjolen

Dronning Mary.
Dronning Mary.
Foto: Mikael Rieck
Dronning Mary levede i den grad op til dresscoden, da hun torsdag aften ankom til Moltkes Palæ, hvor 400-års jubilæet for Børsen blev fejret.

Dresscoden stod på smoking for mændene og lange kjoler for kvinderne, da Dansk Erhverv inviterede til festmiddag for at markere 400-års jubilæet for Børsen.

Da store dele af Børsen brændte ned tidligere på året – på dronning Margrethes fødselsdag – var det ikke muligt af markere jubilæet i den historiske bygning, så derfor blev festmiddagen holdt på Moltkes Palæ, der ligger tæt på Amalienborg.

Dronning Mary var i aftenens anledning klædt i en corsagekjole i blomstret mikadosilke af Lasse Spangenberg, hvortil hun havde sat et par smukke briolette-øreringe med ametyst og en Prada-clutch i samme lilla nuance.

Jubilæumskjole

Mary er sædvanen tro en mester i at genbruge sine mange glamourøse rober – og kjolen fik faktisk sit debut til et andet jubilæum.

Således bar hun kjolen for første gang tilbage i 2017, da Mary Fonden kunne fejre 10-års jubilæum.

Året efter bar hun den samme kjole til gallamiddag i anledning af det franske statsbesøg. Her havde hun sat et sjal i sort silkechiffon således, at kjolen fik en asymmetrisk udskæring.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-09-26/mary.jpg
Fra venstre mod højre er det: Mary til gallamiddag i 2018, Mary til kong Carl Gustafs 50-års jubilæum i 2023 og til sidst er det Mary til Børsens 400-års jubilæum.
Foto: Hanne Juul, Mikael Rieck

Sidste år havde Mary også kjolen på til at fejre kong Carl Gustafs 50-års jubilæum, og der havde hun igen fundet sjalet i silkechiffon frem.

Her havde hun draperet det om halsen, så det faldt elegant ned af ryggen.

Læs mere om: