Gang i de sidste forberedelser: Prinsesse Theodora og Matthew klar til festlig aften i Athen
Grækenlands prinsesse Theodora og hendes hjertes udkårne Matthew Kumar skal giftes i Metropolis-katedralen lørdag i hjertet af Athen.
Allerede fredag aften varmes der op til lørdagens bryllup med et hyggeligt cocktailparty et helt særligt sted i den græske hovedstad.
Hele dagen i dag har der været gang i de sidste forberedelser til fredag aftens cocktailparty og velkomstmiddag til ære for de 250 inviterede gæster.
Theodora og Matthews gæster til velkomstfest
Forfesten finder sted på hovedstadens byzantinske og kristne museum, der ligger i Villa Ilissia, der er omgivet af en smuk have.
Det er netop udenfor under åben himmel i haven, at festen indledes, og man behøver ikke at have ekstra overtøj på, for aftenen i Athen byder på 25-27 graders varme.
Lørdag bliver Theodora og Matthew Kumar gift i Metropolis-katedralen klokken 16.30 dansk tid, og du kan glæde dig til at følge med, når vi fra klokken 15.45 sender live fra pladsen foran den smukke kirke i Athen.