27. sep. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Planerne måtte laves om: Kongehuset deler billeder inde fra festen

Kong Frederik og dronning Mary
Kong Frederik og dronning Mary
Foto: Mikael Rieck
Torsdag aften var blandt andre kong Frederik og dronning Mary med til at fejre Børsens 400-års fødselsdag.

Store dele af Danmark fulgte med, da Børsen den 16. april stod i flammer. Meget af den ikoniske bygning brændte ned, men nu er man i gang med at genopføre den.

Torsdag deltog kong Frederik i grundstensindsættelse på Børsen, og samme aften var både han og dronning Mary sammen med 300 gæster til middag i anledning af Børsens 400-års jubilæum.

Middagen har været planlagt længe, og oprindeligt var det meningen, at den skulle have fundet sted inde i Børssalen, men det satte branden i foråret en stopper for.

I stedet fandt markeringen af Christians IV’s markante bygningsværk sted i Moltkes Palæ.

Kongehuset har selv delt billeder inde fra festen, og som man kan se herunder, så det storslået ud, selv om middagen ikke kunne holdes i Børsen.

Kongeparret og prominente gæster ankommer til Børsens 400-års jubilæum

Læs mere om: