Disse kongelige får nøgleroller ved prinsesse Theodoras bryllup: Får stort ansvar
Det var tilbage i 2018, at prinsesse Theodora og Matthew Kumar blev forlovede, og nu skal parret endelig giftes.
Dronning Anne-Maries og kong Konstantins datter skal giftes lørdag den 28. september, og fredag var der generalprøve. Det foregik i Metropolis-katedralen, hvor vielsen finder sted.
Med var blandt andre de nærmeste fra den græske kongefamilie, det vil sige prinsesse Theodoras mor og hendes fire søskende.
Også to af hendes niecer og en nevø var med.
Det vakte opsigt, at de resterende seks ikke var til stede ved generalprøven, men nu har det græske kongehus bekræftet, hvorfor netop prinsesse Maria-Olympia, prins Archilleas-Andreas og Arietta Morales de Grecia var med.
På det græske kongehus’ hjemmeside fremgår det, at kronprins Pavlos, prins Nikolaos, prins Philippos og prins Achilleas-Andreas skal være forlovere, mens prinsesse Maria-Olympia og Arrietta Morales de Grecia skal være brudepiger. De er døtre af henholdsvis kronprins Pavlos og prinsesse Alexia.
Prinsesse Alexia var også med til generalprøven, men af kongehusets hjemmeside fremgår det ikke, hvilken rolle hun skal spille til brylluppet.