28. sep. 2024
Af Simone Løvstad Kristensen

Rachels far måtte på hospitalet efter Vild med dans: Kom alvorligt til skade

Rachel Ellebye med sine forældre, Theresia Treschow-Kühl og Lars Ellebye.
Rachel Ellebye med sine forældre, Theresia Treschow-Kühl og Lars Ellebye.
Foto: Jesper Sunesen
Dagen efter Rachel Ellebyes "Vild med dans"-debut, var hendes far ude for et grimt styrt.

"Årgang 0"-stjernen Rachel Ellebye fik stor opbakning fra sine forældre, da hun havde sin debut på dansegulvet i ”Vild med dans” sidste fredag.

Desværre for Rachels far, Lars Ellebye, varede glæden ikke længe.

For morgenen efter var han ude for et alvorligt fald og måtte en tur på hospitalet. Det fortæller Rachel til HER&NU.

– Han var desværre så uheldig at falde lørdag morgen og flække sin knæskal, fortæller Rachel til mediet.

Rachels forældre, der havde taget turen fra Aabenraa for at støtte datteren, havde booket et værelse på Hotel D'Angleterre. Lørdag var det meningen, at de skulle have hjulpet Rachels storebror med at tømme sit kollegieværelse.

Men det nåede de ikke, før Lars Ellebye kom slemt til skade.

Rachel fortæller til mediet, at han efter omstændighederne har det godt.

– Han er ved godt mod og har allerede fået det bedre. Der er nogle stærke, norske sømandsgener i vores familier, så jeg tror, det må være det, som gør det, fortæller hun.

Lars Ellebye er nu sygemeldt indtil starten af november.

Læs mere om: