Gift med 60-års mellemrum: Dronning Anne-Marie bar sin bryllupshalskæde på Theodoras store dag
Prinsesse Theodora og Matthew Kumar stråler af lykke på deres store dag, og det samme gør brudens mor, dronning Anne-Marie.
Også for hende er det stort, at det sidste af hendes fem børn nu er blevet gift.
Den 18. september var det præcis 60 år siden, at dronning Anne-Marie selv stod hvid brud i den selvsamme katedral, hvor prinsesse Theodora og Matthew Kumar netop har givet hinanden deres ja.
Ikke kun lokationen var den samme, for om halsen bar dronning Anne-Marie det samme smykke, som hun havde om halsen ved sit eget bryllup.
Det glimtende kors fik hun i sin tid foræret af sin mor og far, dronning Ingrid og kong Frederik, i forbindelse med sit bryllup.
Modsat dengang hænger korset i dag i en imponerende perlekæde.
Samme smykke bar hun ved kong Konstantins begravelse for halvandet år siden.