30. sep. 2024
Af Maria Hoang

Prinsesse Theodora bar "hemmelig" krystalkjole til brylluppet: Sådan så den ud

Prinsesse Theodora.
Prinsesse Theodora.
Foto: Hanne Juul
Til festen efter bryllupsceremonien skiftede prinsesse Theodora til en kjole, som i lighed med brudekjolen også var designet af den græske designer Celia Kritharioti.

Ikke bare én, ikke bare to, men hele tre kjoler havde prinsesse Theodora fået kreeret til sin store dag.

De to af kjolerne har vi allerede set, da der er tale om den hvide sløjfedrøm, som hun bar til velkomstmiddagen aftenen før, og hovednummeret var naturligvis brudekjolen, der var kreeret af håndmalet organza dekoreret med krystaller og håndlavede blomster.

Men nu afslører designeren bag prinsesse Theodoras brudelooks, at der altså også var en tredje kjole, som offentligheden ikke har fået lov at se.

– Til festen efter brylluppet bar prinsessen en kort, asymmetrisk hvid kjole, hvor der var broderet Swarovski-krystaller på i hånden og håndlavede blomster i forskellige størrelser, oplyser designeren Celia Kritharioti til BILLED-BLADET.

Temaet med krystaller og håndlavede blomster går altså igen på både brudekjolen og kjolen til festen efter brylluppet.

I galleriet herunder kan de se mere til prinsesse Theodoras bryllupslooks:

Prinsesse Theodoras bryllupslooks

Læs mere om: