4. okt. 2024
Af Karina Didriksen

Går det for hurtigt? Nu svarer Sara Lygum på kritikken

Damian Czarnecki og Sara Lygum.
Damian Czarnecki og Sara Lygum.
Foto: Søren Jul Lamberth
I program 2 af ”Vild med dans” blev boligeksperten Sara Lygum spurgt, om det gik for hurtigt for hende. Nu reagerer hun på kritikken.

Der er fart over feltet, når Sara Lygum og Damian Czarnecki indtager dansegulvet i ”Vild med dans”.

Faktisk er tempoet så højt, at det fik Sonny Fredie Pedersen til at spørge den 45-årige boligekspert direkte, om det gik for hurtigt for hende.

Dansedommeren indikerede, at Damian måske havde sat niveauet lidt for højt for hende.

Efter program 2 reagerede Sara Lygum på kritikken og forsvarede sin dansepartner.

- Det er så uvant for mig at danse, men der er også en kæmpe gave i, at Damian er så passioneret og vild, for når han sætter barren der, så skal jeg gøre mit bedste for at følge med, sagde Sara Lygum til BILLED-BLADET efter showet og fortsatte:

- Havde han sat den der, hvor det var Sara-sikkert, så var vi jo ikke nået nogen vegne.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-09-28/_2SL5882.jpg
Foto: Søren Jul Lamberth

Den 45-årige fynbo kan dog godt mærke, at der er et pres på hendes skuldre for at gøre det så godt som muligt.

- Det gode er, at jeg ikke har nogen danseerfaring, så jeg har ikke noget at sammenligne med, lød det med et grin fra Sara Lygum, mens Damian indskød:

- Jeg ville aldrig tage hende med i noget, hvor jeg ikke vidste, at hun var sikker i det.

Ud over stepperne

I program 3 fredag aften den 4. oktober skal parret på gulvet i en ny dans.

- Vi skal danse jive, og vi skal ud over stepperne, fastslog Damien.

- Og jeg har fået lov til at vælge musikken, og jeg glæder mig, indskød Sara med et smil.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-09-30/20240927-VMD-program-2-424_1SL0187.jpg
Sara Lygum og Damian Czarnecki.
Foto: Søren Jul Lamberth

Læs mere om: