1. okt. 2024
Af Louise Rømer

Derfor blev døtrenes farmor ikke inviteret med til prinsessebrylluppet

Maud Angelica (21), Leah Isadora (19) og Emma Tallulah (Indsat:  Prinsesse Märtha Louise, Marianne Behn og Ari Behn)
Maud Angelica (21), Leah Isadora (19) og Emma Tallulah (Indsat: Prinsesse Märtha Louise, Marianne Behn og Ari Behn)
Foto: Cornelius Poppe og Terje Bendiksby/Ritzau Scanpix
Nu fortæller Ari Behns mor, Marianne Behn, ærligt om, hvorfor hun ikke fik en invitation til brylluppet mellem prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett.

I 2019 oplevede Marianne Behn enhver forældres største frygt. Hun mistede sin søn, Ari Behn, der begik selvmord i en alder af kun 47 år. Marianne Behn, der i mange år var prinsesse Märtha Louises svigermor, fortæller nu åbent om den sorg og savn, hun stadig er mærket af i dag.

- Der går ikke en dag, uden at jeg tænker på Ari og mærker nogle følelser, hvad enten det er tristhed, smerte, vrede, glæde, tab eller chok, siger hun åbenhjertig til Dagbladet ifølge norsk SE & HØR.

Ari Behn og prinsesse Märtha Louise blev gift i 2002. I 2016 brød parret hinanden - de nåede at blive forældre til Maud Angelica (21), Leah Isadora (19) og Emma Tallulah (16).

Marianne og prinsesse Märtha Louise har i mange år haft et tæt forhold til hinanden - det fortsatte efter skilsmissen og Ari Behns død. Derfor havde mange nok også regnet med, at Marianne ville deltage i brylluppet mellem Märtha Louise og Durek Verrett.

- Nej, det var vi ikke inviteret til. Jeg tænker lidt ligesom Shakespeare: "livet er en scene, og vi har rollerne deri".

Vi spiller alle rollerne i vores egne dramaer. Der er mange scener i vores liv, og i denne scene - brylluppet i Geiranger - havde vi ingen roller, men var deltagere i vores egne scenarier, siger hun.

Märtha Louise og Durek Verrett.
Märtha Louise og Durek Verrett.
Foto: Splash/Ritzau/Scanpix.

- Men vi har en dejlig nærhed til hinanden, også med børnebørnene. Maud Angelica, Leah Isadora og Emma Tallulah voksede op sammen med børn af Aris søskende Anja og Espen. Det er jeg meget glad for, fastslår hun

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05

Læs mere om: