Var pludselig ikke alene: Birthe Kjær fik selskab af kendt mand på den røde løber
Den røde løber var søndag rullet ud i Amager Bio.
Her var der lagt i kakkelovnen til en stor fejring af dansk musik, hvor flere forskellige danske musikere skulle hyldes.
Én af dem var Birthe Kjær.
Den 76-årige sanger blev nemlig optaget som medlem i Det Danske Rockakademi på den søndag aften.
Hun er blevet optaget ”i anerkendelse af den indsats og betydning du har udøvet og haft for udviklingen af musik og musikliv i Danmark”.
Da Birthe Kjær ankom, stillede hun op til billeder på den røde løber.
Her fik hun pludselig selskab af et andet kendt ansigt i den danske musikbranche.
Hun var nemlig sammen med musiker Ivan Pedersen, som mange vil kende fra grupperne Laban og Backseat.
Ivan Pedersen er en del af Akademiets Råd.
Under søndagens show blev Johnny Reimar, Kenneth Bager, Kira Skov, Jørgen Olsen og Margrethe Björklund udnævnt som æresmedlemmer.