2. okt. 2024
Af Louise Rømer

Dronning Mary har dem også: Kronprinsesse Victoria i tårnhøje stiletter

Dronning Mary og kronprinsesse Victoria
Dronning Mary og kronprinsesse Victoria
Foto: Hanne Juul
Den svenske kronprinsesse havde valgt et par tårnhøje stiletter i lak, da hun deltog i et møde med ministrene på slottet i Stockholm.

Kronprinsesse Victoria overværede forleden, at informationsrådet blev afholdt under kongens præsidentskab på Kungl. Slottet i Stockholm.

Under rådet informerede ministrene om politiske initiativer, undersøgelser og igangværende lovgivning inden for deres respektive områder og besvarede spørgsmål.

Kronprinsesse Victoria havde valgt en lys knælang kjole fra ANDIATA med et bælte i taljen. Dertil bar hun en skinnende clutch fra Abro, hvilket på fineste vis matchede hendes valg af sko.

På fødderne kunne man nemlig ikke undgå at spotte de tårnhøje stiletter i skinnende lak fra italienske Gianvito Rossi. Hælene er ikke mindre end 10,5 cm, men kronprinsessen lignede ikke en, der havde svært ved at holde balancen.

Victoria er ikke den eneste kongelige, der har netop denne stilet stående i garderoben. Dronning Mary har et par magen til, og lige sin svenske kollega, har hun iført sig de blush-farvede stiletter utallige gange. Det skriver UFO NO More.

Billederne af kronprinsesse Victoria i de flotte stiletter kan ses her.

Her ses Mary i de populære stiletter:

Her ses dronning Mary i stiletterne i 2023.
Her ses dronning Mary i stiletterne i 2023.
Foto: Hanne Juul
Det daværende kronprinspar var i 2021 værter ved en middag i forbindelse med markering af 100-året for de diplomatiske relationer mellem Danmark og Estland, Letland og Litauen.
Det daværende kronprinspar var i 2021 værter ved en middag i forbindelse med markering af 100-året for de diplomatiske relationer mellem Danmark og Estland, Letland og Litauen.
Foto: Keld Navntoft

Læs mere om: