Dronning Mary i nyt interview: Jeg er meget stolt
Dronning Mary er i disse dage på besøg i Brasilien.
Hun skal ifølge Kongehuset besøge byderne Manaus og Brasilia på rejsen, der ”er med til at understrege ønsket om yderligere styrket samarbejde og fordybelsen af det dansk-brasilianske forhold”.
Under sit besøg torsdag har hun stillet op til interview med TV 2.
Emnerne bæredygtighed, biodiversitet og klima er centrale fælles prioriteter for både Danmark og Brasilien, og det er også en del af dronningens fokus under besøget.
Dronning Mary har blandt andet besøgt Amazonskoven samt det nationale forskningsinstitut for Amazonskoven (INPA), der blev oprettet i 1952.
Instituttet arbejder i dag på at øge brugen af Amazonskovens naturressourcer på en bæredygtig måde.
Det ses blandt andet i deres arbejde med forældreløse søkøer, som dronning Mary fik lov at made torsdag.
Danmark har tidligere givet tilsagn om støtte til Amazonfonden, der bekæmper ulovlig afskovning af regnskoven og fremmer dens bæredygtige udvikling. Noget regeringen i 2023 gav lovning på.
I det nye interview satte dronning Mary ord på, at alle har et ansvar for at passe på kloden, og hun satte ord på, hvad det gør ved hende, at Danmark også har meldt sig ind i kampen mod klimaudfordringerne.
- Jeg er meget stolt af, at vi som danskere er en del af at hjælpe med til det, fortalte dronning Mary til TV 2.
Dronningens rejse i Brasilien var til og med lørdag den 5. oktober.
Fredag skal hun blandt besøge en offentlig skole i Brasilia sammen med klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aargaard. De skal introduceres til skolens madprogram.
Der venter hende også et besøg på det brasilianske landbrugsforskningsinstitut, og fredag venter også en middag på den danske ambassade i Brasilia med FN’s Befolkningsfond, UNFPA, som dronning Mary er protektor for.
Derudover skal hun lørdag besøge byens botaniske have med FN’s miljøprogram UNEP, før hun vender hjem igen.