Prinsesse Sofias far har fået ny adresse: Nu kommenterer kongehuset sagen
Prinsesse Sofia kan se frem til at få familien tættere på.
Hendes far Erik Hellqvist har bekræftet, at han er flyttet fra Älvdalen til fordel for en adresse i Stockholm.
Mens hans hustru, prinsesse Sofias mor, Marie Hellqvist fortsat står som beboer på adressen i Älvdalen.
Nu kommenterer kongehuset på sagen. Det skriver Svensk Damtidning.
For den nye adresse har intet at gøre med forældrenes parforhold.
Kongehuset understreger over for mediet, at der ikke er tale om en skilsmisse, men nærmere at prinsessens forældre nu har flere boliger.
- Det er rigtigt: Prinsesse Sofias forældre har to boliger sammen, en i Älvdalen og en i Stockholm. Ellers udtaler retten sig ikke om private boliger, fortæller informationschef Margareta Thorgren.
Ifølge officielle papirer er den nye adresse på Norra Djurgården.
Ejendommen ejes af staten, men forvaltes af Kungliga Djurgårdens Förvaltning, som betyder, at kong Carl Gustaf har dispositionsret over huset samt medbestemmelse over, hvem der bor i huset.
Tidligere har dronning Silvias nevø Patrick Sommerlath også boet i Djurgården.
Prinsesse Sofias far har også været ude at bekræfte flytningen, hvor han i samme moment blev spurgt til, om det var for at komme tættere på sit barn og børnebørn.
Erik Hellqvist bekræftede, at det var sådan, men ville ikke kommentere yderligere.
Dermed har Erik og Marie Hellqvist mulighed for at blive en stor del af prinsesse Sofia og familiens hverdag, hvor deres nye adresse kun er et stenkast fra prinseparrets.