5. okt. 2024
Af Majken Munk

Holger Rune har købt hus i Sydfrankrig: Nu forklarer han hvorfor

Holger Rune
Holger Rune
Foto: Martin Høien
I sommer købte tennisspiller Holger Rune en villa i sydlige Frankrig. Nu forklarer den 21-årige hvorfor han gjorde det.

Holger Rune er en berejst ung mand.

Han karriere som tennisspiller tager ham vidt omkring i verden, hvor han ind til nu har besøgt hele 53 lande.

Den 21-årige sportsstjerne har også bopæl uden for landets grænser.

Foruden at han for nylig købte en lejlighed i den københavnske bydel Nordhavn, har han også base i Monaca.

Men i sommer gjorde han endnu et boligkøb, da han investerede i en villa i Sydfrankrig.

I et interview med BILLED-BLADET sætter han ord på boligkøbet, for der var en sød tanke bag det.

Holger Rune har dog endnu ikke haft mulighed for at tage den sydfranske villa i brug endnu.

- Vi har endnu ikke taget det i brug. Lige nu går der håndværkere, som er i gang med nogle ting både indendørs og udendørs. Forhåbentligt kan vi begynde at bruge det, når sæsonen er slut, fortæller han.

Han uddyber, at der er søde planer med villaen.

- Jeg har jo min base i Monaco, hvor jeg træner, så det bliver sådan en blanding af et familiesommerhus og et weekendhus – jeg glæder mig virkelig meget til at kunne bruge det, fortæller han til BILLED-BLADET.

Sæsonafslutningen nærmer sig for Holger Rune, der så kan se frem til at nyde villaen med sine nærmeste.

Læs mere om: