4. okt. 2024
Af Marie Krakau

Sådan har du ikke set dem før: Keld og Hilda Heick gik catwalk sammen

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Keld og Hilda Heick går catwalk til Charity Catwalk
Video: Marianne Singer Foto: Mikael Rieck
Keld og Hilda Heick gik fredag aften catwalk sammen for en god sag iklædt super smart designertøj.

Med store smil og dansende bevægelser indtog Keld og Hilda Heick fredag aften catwalken sammen med en lang række kendte i den gode sags tjeneste.

For sjette gang stod couturedesigneren Jesper Høvring og psykolog og forfatter Sarah Zobel bag det populære Charity Catwalk til fordel for Legeheltene på Crowne Plaza Copenhagen Towers i Ørestaden.

Se den skønne video med Keld og Hilda Heick på catwalken øverst i artiklen

I alt lykkedes det denne gang at samle næsten en halv million kroner ind til Legeheltene.

Legeheltene arbejder for at skabe mere leg og bevægelse for de ca. 60.000 børn mellem 1-14 år, der hvert år indlægges i Danmark.

Legeheltene tager ud på hospitaler rundt omkring i landet og igangsætter bevægelseslege og aktiviteter med de indlagte børn.

Formålet er skabe en mere aktiv hverdag for børnene ved at få dem op af deres sygesenge og ud af hospitalsstuerne.

For mange indlagte børn er tiden på hospitalet nemlig forbundet med stor inaktivitet og ensomhed.

Læs mere om: