5. okt. 2024
Af Jon Bloch Skipper / Redigeret af Malan Joensen

En læser mener, at kongelige er lønmodtagere og folket deres arbejdsgiver: Sådan svarer ekspert

Prins Joachim og prinsesse Marie
Prins Joachim og prinsesse Marie
Foto: Hanne Juul
I BILLED-BLADETs kongelige brevkasse kan du hver uge læse interessante spørgsmål og svar om alt inden for den royale verden.

Spørgsmål og svar har tidligere været bragt i BILLED-BLADET.

Kære kongelige brevkasse
Den 18. juli 2024 spørger en læser til prins Joachim og hvor meget, han passer sit arbejde i Danmark og laver for hans løn på cirka 4 mio. kr. fra skatteyderne. Du skriver, at de kongelige ikke skal gøres til almindelige lønmodtagere. Jo, de er lønmodtagere! Den danske befolkning betaler og er derfor deres arbejdsgiver. Desværre svarer du også, at vi skal acceptere, at der gælder andre vilkår for dem. Nej, det er der ikke, og de kongelige skal passe deres arbejde ligesom os andre.
Mange venlige hilsner
H. Lund

Kære H. Lund
Tak for din henvendelse. Alle meninger om de kongelige, kongehuset og monarkiet er velkomne i disse spalter, og om ikke andet kan vi på en respektfuld og saglig måde være enige om at være uenige. Jeg forstår dit synspunkt og dine argumenter, som du utvivlsomt deler med mange danskere. I min verden er et arbejdsgiver- og lønmodtagerforhold dog reguleret af en underskrevet kontrakt med rationelle, transparente og regulerede vilkår for f.eks. løn, ansvar, myndighed og rettigheder. Kongehuset hviler efter min mening på en irrationel, uigennemsigtig og uudtalt kontrakt mellem de kongelige og befolkningen. Et fundament, som primært handler om nationale følelser, historisk legitimitet og identifikation. I en moderne, demokratisk målestok kan et arvekongedømme med en vis ret siges at være en anakronistisk anormalitet i normalbilledet, men det er også netop argumentet for, at det på mange måder er og skal forstås anderledes end så meget andet i det danske samfund – at de kongelige på mange måder lever et anderledes liv end os andre, herunder nyder en juridisk særstilling og en række (også) økonomiske privilegier. Men jeg er bestemt også enig med dig i, at disse særlige rettigheder hænger sammen med en række særlige krav og forventninger. På den måde er de kongelige dagligt underlagt den folkelige opinion og må i stort og småt stå til ansvar for deres gøren og laden. Men der skal nok alligevel meget til, før danskerne ophæver den uudtalte kontrakt, tilbageholder apanage og årpenge eller ligefrem afskaffer det konstitutionelle monarki. For kongehuset har for ca. 70-80 pct. af danskerne (ifølge flere meningsmålinger) en betydning, som ikke kan gøres op i kroner, øre og arbejdstimer.
Venligst
Jon Bloch Skipper

Har du et spørgsmål af royal karakter, du gerne vil have opklaret? Så kan du sende det ind til BILLED-BLADETs kongelige brevkasse, der er en fast del af Danmarks royale ugeblad.

Hver uge svarer historiker og royalekspert Jon Bloch Skipper på interessante spørgsmål om kongehuset, kongefamilier i ind- og udland samt mange andre spændende aspekter af den royale verden igennem historien.

Jon er forfatter til flere bøger om og med de kongelige, herunder "Tre søstre: samtaler mellem dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie" (2008).

Send dit spørgsmål på mail til jon@billed-bladet.dk eller på post til BILLED-BLADET, postbox 602, 0877 København C. Mærk kuverten "Kongelig brevkasse".


Læs mere om: