7. okt. 2024
Af Majken Munk

Finalen i Gift ved første blik venter lige om hjørnet: DR afslører nyt

Lone og Lars, Morten og Søren samt Nina og Rolf i "Gift ved første blik"
Lone og Lars, Morten og Søren samt Nina og Rolf i "Gift ved første blik"
Foto: Brian Lichtenstein/ DR
Den store finale venter lige om hjørnet i ”Gift ved første blik”. Nu løfter DR sløret for en god nyhed om programmet.

Der har både været ro og kaos i DR-programmet ”Gift ved første blik” ind til videre.

Amorinerne har også efterhånden indtaget luften hos flere af parrene, mens der stadig er nogle, der kæmper med følelserne.

Ét par har allerede besluttet at blive skilt, men der venter stadig et stort valg for de resterende fire par.

Snart løftes sløret for, om de lader sig skille eller forbliver gift.

Men inden da har DR en god nyhed om ”Gift ved første blik”.

For allerede nu leder kanalen efter flere modige singler, der ønsker at finde kærligheden ved at blive gift ved første blik.

Dermed afslører DR altså også, at seerne kan glæde sig til endnu en sæson af ”Gift ved første blik”.

Programmet søger singler, der er over 25 år, som er klar til et seriøst forhold.

Dog understreges det, at der også skal være en stor lyst til at lære sig selv bedre at kende, særligt hvordan man er i relationer.

Nogle af kravene er blandt andet, at man skal være ”ærlig, åben og reflekterende og have lyst til at udvikle dig som menneske” samt ”villig til at afsætte den nødvendige tid til at lære et nyt menneske at kende”.

Derudover skal man som deltager jo været helt tryg ved, at der er et hold eksperter, der skal tage stilling til, hvem man matcher godt med i et parforhold.

Optagelserne til den nye omgang ”Gift ved første blik” kommer til at foregå til foråret 2025.

Hvis det lyder som en oplevelse, du gerne vil have skal du sende en ansøgning her.

Læs mere om: