Helle Thorning-Schmidt: Det er der altid plads til hjemme hos os
Helle Thorning-Schmidt danner par med Stephen Kinnock.
Sammen har de børnene Johanna og Milo, der nu er blevet voksne.
Forældrene har et tæt bånd til børnene, og Helle Thorning-Schmidt peger på en årsag til det.
Det skriver Alt.dk.
Den tidligere statsminister tror nemlig at deres tætte bånd kommer af en regel, som de har praktiseret hjemme hos dem.
Nemlig at man gerne må reagere.
- Hjemme hos os må man gerne råbe, skrige, udfordre grænserne og smække med dørene, for vi har altid sørget for at tale tingene til bunds, når stormen har lagt sig. Og det, tror jeg, har været rigtig vigtigt i børnenes opvækst, fortæller hun i mediets podcast ”Skål søster”.
Hun understreger, at hun og Stephen Kinnock har været gode til at lade børnene være sig selv med alt, hvad det indebærer.
Parret har også altid understreget, at de har muligheden for at gå til deres forældre, hvis de har lyst. Men at de ikke behøver at fortælle dem alt.
Helle Thorning-Schmidt har dannet par med Stephen Kinnock siden begyndelsen af 1990'erne.