Kongehuset deler video fra slottet: Særligt én ting får folk til at reagere
Kongehuset har delt flere opslag om det islandske præsidentpars statsbesøg med mange skønne billeder og videoer fra den store begivenhed.
Blandt andet en video fra kongeparrets gallataffel på Christiansborg.
Og der er særligt én ting i kongehusets Instagram-post, som fanger manges opmærksomhed: nemlig den velvalgte musik!
Man har nemlig valgt at bruge den islandske kunstner Björks nummer ”It's Oh So Quiet” til at ledsage videoen fra gallataflet – og det er selvfølgelig meget passende med islandsk musik i anledning af præsidentparrets statsbesøg.
Den lille detalje vækker også begejstring i kommentarsporet til videoen, hvor der er stor ros til musikvalget:
- I bruger musikken på en meget smuk måde i jeres opslag.
- Fantastisk musik hertil med Björk
- Prøv, om I kan nævne en anden royal Instagram med så cool et musikvalg!
Det islandske præsidentpars besøg fortsætter onsdag – blandt andet afholder præsidentparret et returarrangement på Nordatlantens Brygge, hvor bl.a. kongeparret og prinsesse Benedikte deltager.