Jazz og komik: De stod for underholdningen til returarrangementet
Humor var i højsædet, da Islands præsidentpar, Halla Tómasdóttir og Björn Skúlasons, onsdag aften inviterede til returarrangement på Nordatlantens Brygge.
Her var omtrent 50 danske gæster inviterede samt en lang række islandske, og den festlige begivenhed satte et flot punktum for det islandske statsbesøg.
Ifølge det islandske medie ruv.is spillede saxofonisten Sigurður Flosason jazzmusik, mens stand-up komikeren Ari Eldjárn var blandt gæsterne og formentlig skulle optræde.
Ari Eldjárn er en af Islands største komikere, og hans show "Pardon My Icelandic" kan blandt andet ses på Netflix.
Derudover optrådte han tilbage i marts på Bremen Teater i København, hvor begge shows var udsolgt.
Under statsbesøget sørgede kong Frederik også for komik. Det kan du læse mere om herunder: