11. okt. 2024
Af Karina Didriksen

Anna Munchs forældre havde slet ikke set det komme: Sådan reagerede de på hendes afsløring

Anna Munch og Eugen Miu.
Anna Munch og Eugen Miu.
Foto: Søren Jul Lamberth
Skuespilleren og influenceren Anna Munch gav sine forældre noget af en overraskelse, da hun skulle være med i ”Vild med dans”.

Anna Munch er kun 19 år gammel, men hun har allerede mere på cv’et end mange andre piger på hendes alder.

Hun er influencer, skuespiller og har sit eget tøjmærke.

Hendes familie er vant til, at hun har gang i mange ting, men alligevel gav hun sine forældre noget af en overraskelse, da hun afslørede, at hun skulle være med i ”Vild med dans”.

- Min far syntes, det var spændende, at hans lille pige skulle være med i ”Vild med dans”, for han ser jo nærmest bare en lille dreng gå rundt derhjemme! Han synes, det er sjovt, at han skal se mig gå rundt med rank holdning og i høje hæle, siger Anna Munch med et smil til BILLED-BLADET og fortsætter:

- Min mor var lidt skræmt over det, for hun kan slet ikke se det for sig. Men overordnet set, synes de, at det er spændende, og de vil gerne ind og se mig danse og støtte mig. De synes, det er sejt, men blev også meget overrasket!

Anna Munch bor hjemme hos sin familie i Holte, og hun er vokset op med fem brødre.

I "Vild med dans" har hun fået den professionelle danser Eugen Miu som partner.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-09-30/_1SL0088.jpg
Anna Munch og Eugen Miu.
Foto: Søren Jul Lamberth

Læs mere om: