Thomas Evers Poulsen om vanskeligheder med Rachels kjole: Fik pludselig en rigtig ubehagelig besked i denne uge
Thomas Evers Poulsen og Rachel Ellebye er fredag aften klar til at byde på god underholdning i Vild med Dans, og begge glæder sig helt sikkert.
Der har dog været en stor udfordring med at blive helt og aldeles klar til showet i denne uge.
Det fortalte Thomas Evers Poulsen til BILLED-BLADET, da vi mødte ham til afsløringen af årets Julemærke på Københavns Rådhus.
Thomas Evers Poulsen lover, at dansen sidder der
- Der var lige lidt kjolevanskeligheder, for det stof, som skulle være til Rachels kjole. det fik systuen at vide i går, at det kom ikke, så der skulle lige pludselig findes en ny løsning, så vi håber, de har tryllet over natten, og at der er en flot kjole til Rachel, sagde Thomas Evers Poulsen torsdag til BILLED-BLADET.
- Der er tema, så det har været lidt ude af vores hænder denne gang. Det er systuen, der har valgt, hvad vi skal og hvilken vej vi går for at passe til musicaltemaet. Jeg sørger bare for, at dansen sidder, og så håber jeg, at systuen har styr på resten, lyder det fra Thomas.