Anders Agger afslører: Det betød kryptisk besked
Anders Agger er aktuel i en ny sæson af "Indefra" på DR2, hvor han følger brugerne på værestedet Reden i Aarhus.
Men den garvede tv-vært har gang i flere projekter. Forleden delte han nemlig en kryptisk besked på Instagram.
Med teksten "Efteråret 2025..." fulgte et foto af ham selv siddende i en kirke - uden yderligere forklaring.
Nu har Anders Agger dog udløst spændingen i et nyt opslag på det sociale medie. Igen har han postet fotoet, men denne gang med en længere tekst.
I efteråret 2025 kan man opleve ham på en kirke-turné, hvor han besøger 13 danske kirker.
"KÆRLIGHED & DØDEN / en kirke-turné. I efteråret 2025 tager jeg mit bedste tøj med ud på en foredragsturné til 13 danske kirker, hvor jeg vil udfordre publikum med samtaler, tv-klip, højtlæsning og fællessang i kirkerummet... Med mig har jeg min fine ven og multiinstrumentalist, HELGI JONSSON, der kommer ned fra Island, for at lægge den musikalske ramme for foredragsrækken", skriver Anders Agger.
Hvis du synes navnet Helgi Jonsson lyder bekendt, så er det muligvis fordi, han er gift med sangeren Tina Dickow.
Anders Agger kommer med endnu en afsløring i opslaget.
"I forbindelse med kirke-foredragene skulle der også gerne ligge en ny bog, som fotografen Mingo og jeg så småt er i gang med. Den skal handle om … døden, såmænd."